07/06-2021

Så er vi for alvor trådt ind i Power Ligaen!

Da vi stod før sæsonstart og lagde forventninger til sæsonen, vidste vi godt at dette var to mandskaber, vi på papiret gerne skulle slå. Dog skal der gives kæmpe cadeau til AaB, de har vist sig at være et langt stærkere mandskab i Power Ligaen end nogen havde troet med bl.a. sejre mod både Tricked og AGF. Derfor var der pludseligt en del mere at spille for, da vi i dag møder 2. pladsen fra AaB på deres bedste map.
Mathias Mærsk
Sportsdirektør

DREAM.gg

16 - 14

AaB esport

16 - 14 – Nuke

Her spiller vi en fremragende kamp på trods af at den bølger meget frem og tilbage. Heldigvis slutter vi T-siden af med en række stærke runder, der giver os den mentale fordel vi skal bruge. Vi kommer også godt for land på CT-siden, men laver måske nogle taktiske fejl i de døende runder, som gør opgøret tættere end den burde have været. Dog lukker vi den 30. og afgørende runde for at sikre 3 yderst vigtige point. 

DREAM.gg

16 - 12

Atlando Esport

16 - 12 – Vertigo

I sidste opgør skulle vi mod Atlando, som ligger og roder rundt nede i bunden med 0-4. Her var der tale om en pligtsejr fra vores side af. Syntes også man kunne se niveauforskel fra os til dem, i det mindste i første halvleg, hvor vi banker dem 12-3. På Atlando’s T-side spiller de dog en meget langsomt, meget stack heavy strategi, som vi har svært ved at counter. 

Derfor bliver kampen meget tættere end den fortjener, men ikke desto mindre, så lukker og slukker vi med 16-12. 

Vi vidste godt på forhånd, at med vores svære kampprogram i starten, så måtte vi tro på egne evner til at lave et sent comeback i ligaen for at ramme playoffpladserne. Den tro bliver kun stærkere og stærkere. Næste mandag møder vi sidstseedet fra Campus Vejle, og her forventer vi at hente 3 yderligere, meget vigtige point før den står på Astralis Talent opgøret efter.
Mathias Mærsk
Sportsdirektør