01/06-2021

KOM SÅ DRENGE!

DREAM.gg

16 - 14

Tricked

Overpass

Så kom forløsningen langt om længe, og så endda mod de dobbelt-regerende Danmarksmestre. Før kampen lægger vi en god veto-strategi for at overraske dem; vi har hidtil ikke spillet vores stærkeste map (re. Overpass) i den danske liga, men kun i den nordiske, så vi vidste at de ikke forventede det. Og under kampen sørger vi samtidig for at gøre det til en så rodet forestilling som muligt, som man kender det fra fodboldens verden, hvor de mindre tekniske hold må udnytte sig af nogle lidt større muskler og barske taklinger. Og det virkede tydeligvis, hvorfor vi kommer foran fra starten af kampen og faktisk holder føringen hele vejen igennem med slutcifrene 16-14.

Det betyder at vi nu har indhentet de forsømte point, som vi smed mod Spirit of Amiga i runde 1, forstået på den måde at nu har vi vundet en vi ikke skulle og tabt en vi ikke skulle (på papiret). Nu går vi ind i den “lettere” halvdel af kampprogrammet og håber derfor på at holde momentum og lave den slutspurt som vi ved vi kan. Der er stadig rige muligheder for et playoff spot, så det er stadig det store mål!
Mathias Mærsk
Sportsdirektør