DREAM.gg vs Lemondogs

DREAM.gg vs Lemondogs

25/04-2021

DREAM.gg

2 - 1

Lemondogs

11 - 16 Train

Efter at have analyseret samtlige af deres HLTV-kampe siden årsskiftet, så besluttede vi os for at lave et lille sats på vetoen. Vi vetoede os derfor frem til train, som ikke er vores bedste map, men et map som Lemondogs ikke har vundet på hele året. Det skulle dog ændre sig. Jeg følte faktisk, vi var det bedste hold over hele kampforløbet, men vi taber nogle meget vigtige runder, som gør vi aldrig fik brudt deres CT-økonomi ned. På CT-siden taber vi pistolrunden og deres bonuskøb, så før vi så os om, var vi bagud 6-15. Vi formår at klø os tilbage, men med så lidt rum for fejl, så gik den ikke længere end til 11-16.

19 -17 – Overpass

Så skulle vi ud på deres stærkeste map, Overpass, hvor de nærmest har slået alt og alle de har løbet ind i. Igen har vi et godt overskud fra start, men det forbliver en tæt affære. Holdene følges ad helt frem til 9-9 cifrene, hvorefter Lemondogs begynder at løbe afsted med det. Ved 9-14 indsætter drengene en formidabel slutspurt på T-siden og formår faktisk at komme på 15-14 med chancen for at lukke kampen. Det sker dog ikke i første omgang, men efter en flot overtime, vinder vi kampen 19-17.

16 - 4 – Nuke

Så stod den på Nuke i det afgørende map. Dette var mappet, vi nok ville have valgt, hvis ikke vi tog vores gamble i vetoen. Derfor følte vi os også komfortable på at skulle spille den. Lemondogs gik dog ind til kampen med meget imponerende stats på selvsamme map, hvor deres dårligste HLTV-resultat var et 17-19 nederlag mod verdens nummer #77. Vores opgør var godt nok ikke dækket af HLTV, men vi formåede alligevel at give dem en ny negativ rekord på mappet for i år, da vi gennemtævede dem med fra start til slut. Kun én af modstanderne, MODDII, formåede at dræbe mere end 10 – det er fandme HØJ klasse mod så mange tidligere major-spillere! Det så sort ud, men vi havde en drøm, og den gik i opfyldelse!

MVP: LyMZ.

Hånden på hjertet, den her MVP-rolle er givet ud fra esportals eget rating system. Det var noget nær umuligt at udpege én spiller over de andre, da alle fem præsterede fremragende.
Mathias Mærsk
Sportsdirektør

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret *