DREAM.gg vs Foxed

DREAM.gg vs Foxed

03/05-2021

DREAM.gg

0 - 2

Foxed Gaming

Så blev det søndag, og dermed endnu en omgang af Fragleague Nordic Top Division. Her skulle vi møde Foxed Gaming fra den bedste Norske række, hvor de i den netop afsluttede sæson sluttede på 5. pladsen med scoren 2-6-1. Vi vidste altså på forhånd, at vi skulle møde et mandskab, der tydeligvis er enormt stærke på få maps, men måske mangler lidt på bredden, deraf de mange uafgjorte i det norske BO2 format. Bookmakerne har os dog som favorit til 1.36 på Bet365.

7 - 16 Dust2

Vi startede på Dust2, som var deres map pick. Her ser det dårligt ud for DREAM-mandskabet fra et meget tidligt stadie. Der bliver sløset på kommunikationen, på vores utility brug og vores samarbejde. Foxed Gaming har tydeligvis læst meget op på os, hvor vi måske går ind til kampen lettere selvtilfredse ovenpå sidste uges kæmpe succesoplevelse mod Lemondogs. Og det bed os i røven. Vi bliver kort fortalt kørt rundt i manegen af et bedre mandskab på dagen. Det når som resultat aldrig rigtigt at blive spændende.

12 -16 – Nuke

Op med hovedet til 2. map, som var vores hjemmebane, Nuke. Det var på dette map, hvor vi virkelig fik bevist vores niveau i sidste uge, hvor vi slog Lemondogs 16-4. Dog virker alting off igen her, hvor vi ellers får en drømmestart på T-siden med en vunden pistolrunde og en 3-0 føring. Det er her vi plejer at være mest giftige, men derefter er der flere taktikker, der simpelthen bliver sløset; huller i smokes, individuelle soloplays, enormt dårlig refrags osv. Så føringen bliver smidt, og vi går til halvvej med 5-10. Derfra vinder vi faktisk også CT-pistol runden, og hvis man står med begge pistolrunder i hænderne, og stadig formår at tabe stort, så har man virkelig været ringe. Og det var altså tilfældet hos os, da vi på trods af de 5 runder fra pistolrunden, kun formår at ramme en total på 12, mens de andre tager hele 16 gunrounds.

Alt i alt en ringe præstation, som vi ikke kan være bekendt, men det er folk godt klar over hele linjen. Fokus har været på at dulme selvtilfredsheden og angribe hver en kamp med samme vilje og gejst. Vi har ikke tid til at surmule, vi har en vigtig åbningskamp allerede i dag mod vinderne af ESEA Intermediate, Spirit of Amiga. DAREtoDREAM.
Mathias Mærsk
Sportsdirektør

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret *